Peter Mathiesen
Kjøbenhavn

1696 - 1768

      
     Etablerede sig på matrikel 171 i Vimmelskaftet som stor-urmager og fik i årenes løb en meget stor kundekreds. Alene i årene 1729 - 54 beskæftigede han 18 svende, 16 forbundtere og 15 lærlinge på sit værksted. Ingen andre mester havde på den tid tilnærmelsesvis et så stort antal medhjælpere. Blandt hans fremmeste lærlinge var Christian Carl Merchie, en søn af den schweiziske indvandre, urmager Johan Merchie ( der fremstillede uret i Vor Frelser Kirke i 1699 )

     I 1755 var Peter Mathiesen med til at stifte Kjøbenhavns Uhrmagerlaug, hvis tredje formand han var fra 1758 - 60. Han specialiserede sig i tårnure og standure, og har bl.a. fremstillet tårnure til Holmens Kirke 1737, Frederiksberg Kirke 1739, Sct.Nicolai Kirke i Åbenrå. Sct.Nicolai Kirke i Holbæk, Roskilde Domkirke 1741, ligesom han fremstillede og forærede et tårnur til sit fødesogns kirke, Grumtoft på Angel nu Grundhof.

     Peter Mathiesen døde den 24 maj 1768 og blev begravet den 30 maj samme år på "byens kirkegård". Hans enke, Cathrine Marie Christensdatter, førte forretningen videre ved hjælp af en dygtig mestersvend. Af skiftet fremgår det, at Peter Mathiesen efterlod sig værktøj for 226 rdlr., sølv for 337 rdlr. og 150 rdlr. i rede penge. Han oppeber ca. 400 rdlr. for at passe og vedligeholde Christiansborg slotsur, Vor Frues ur, rådhusuret og Frederiksberg slotsur. Huset i Vimmelskaftet blev vurderet til 3.200 rdlr.

     Hans søn, Henrik August, gjorde mesterstykke som urmager i København i 1770, en anden Christian, etablerede sig som urmager i Roskilde i 1760, men døde allerede den 11 maj 1773. Sønnen Peter gik det ikke så godt. Til forældrenes store sorg, blev han arresteret i 1767 og anbragt i Møens Tugt & Manufactorhus, hvor faderen måtte betale hans ophold. Dette skal naturligvis ikke lægge en skygge over faderens fornemme indsats som en dygtig og anerkendt urmager, der gjorde sit laug ære.

     Han blev født i 1696 i den lille landsby Dollerup i Grumtoft sogn på halvøen Angel mellem Flensborg fjord og Slien, hvor befolkningen dengang endnu talte dansk dialekt, om end kun i skole, ret og kirkesproget mærkværdigvis var tysk. Hvor han lærte urmagerhåndværket har ikke kunnet opklares, men på den tid vat Gottorp Slot ved Slesvig et kulturelt centrum, som også beskæftigede adskillige urmagere, og det er da tænkeligt, at Peter Mathiesen har stået i hertugens tjeneste. I hvert fald træffer vi ham som svend hos stor-urmager Christian Christensen i Hillerød i 1724, hvor han arbejder på " det store Uhrværck, som for nogen tid siden til Vor Frue Kirche i Kjøbenhavn er blevet forfærdiget, dernæst at hand allernådigst af Eders Kongelige Majestæt antagen til at have tilsyn med de tvende store urværcker på Eders Kgl. Majestæts Slot her udi Kjøbenhafn " som det står i politi & kommercekollegiets protokol, hvori kollegiet efter ansøgning indstiller Peter Mathiesen til at blive frimester uden at aflægge mesterprøve, Den daværende konge Frederik den 4 havde af sin bygmester fået at vide, at Peter Mathiesen arbejde i alle henseender var meget tilfredsstillende, og at han var en særdeles dygtig svend, hvorfor han den 15 december 1724 fik bevilling af Fr. Rostgaard til at blive optaget i smedelauget uden at gøre mesterstykke og med ret til at holde svende og lærlinge. ( Kjøbenhavns Uhrmager Laug blev først stiftet i 1755 )


Tilbage

                  

                                                                 

                                                                  Copyright © 2017   Web-master J. S. Frausing