Lars Jørgensen     Horne - Fåborg

• Lars Jørgensen  1800 - 1880.
  
        Hans fader var en jordløs husmand i Horne og hjalp til at ernære sig ved lidt gørtlerarbejde, hvilket han lærte sønnen, som kun var 17 år gammel, da han blev faderløs. For nogenlunde at kunne ernære sin moder og 3 søskende forsøgte han på at forfærdige ure, og efter at have overvundet mange vanskeligheder -han skulle jo lære sig selv alt! - opnåede han omsider at kunne forfærdige ikke alene stueure, men også fortrinlige tårnure. Allerede 1837 omtales Jørgensen som en selvtænkende og opfindsom mekaniker, der støber kanebjælder og klokker, laver platinafyrtøjer såvel som stueure og tårnure, og det ikke alene ganske almindelige; der nævnes således et stueur, der kunne gå året rundt og endda en måned i tilgift uden at trækkes op, ligesom et pendul, han havde opfundet, blev anset værdigt til at finde plads på Kunstudstillingen i København. Også andre mekaniske småting syslede han stundom med; således nævnes en model til en vogn, som ved hjælp af et svinghjul og en skrue uden ende kunne bringe de kørende frem ved håndkraft. Urmageriet var dog hans hovedsyssel, og han har gennem en lang årrække forfærdiget en mængde værker, hvoriblandt henved en snes tårnure. På udstillingen 1869 i København havde han således udstillet et fortrinligt tårnur bestemt for en kirke eller en herregård. Det var et 8-dagesværk, der kunne gå under optrækningen, slog time- og kvarterslag og viste på 4 skiver. Konstruktionen var efter hans egen opfindelse ligesom gangen. Der var nemlig anbragt to bevægelige arme, som hævedes af et ganghjul og ved deres tyngde virkede på pendulet, på hvilket hjulenes gang derfor ingen indflydelse havde. Det er nu 80 år siden, at denne mand begyndte sin virksomhed, ved hvilken han har understøttet sin trængende familie meget og ved sin flid og vindskibelighed endda har vundet sig velstand. Han har i flere år lavet og afsat en stor mængde kornvægte og andre mekaniske arbejder. For en tid havde han patent på en egen gang ved stueure, hvorved de gik lysløst. 1856 tilstod Fyens Stifts patriotiske Selskab ham 50 rd, for at hans søn kunne forlænge sit ophold i Genf til videre uddannelse som urmager og mekaniker. Denne var senere bosat i Frydensborg ved Trolleborg og forfærdigede i forening med faderen et stort tårnur til 800 rd til det ny tårn på Brahetrolleborg kirke.
   

Tilbage