Dennisson-gangen er opfundet af den engelske konstruktør Edmund Beckett Dennisson i 1854, der byggede " Big Benn". Gangen blev anvendt heri. Gangens princip er dette:

    Gangen er forsynet med 2 impulsarme, en i hver side af pendulstangen. Når pendulet er i sving, vil den impulsarm, som pendulstangen nærmer sig, være løftet bort fra pendulstangen af hævehjulet, det lille trekantede hjul, der af hvilehjulet forhindres i at dreje sig, idet dette med sin tandspids hviler på impulsarmens hæveflade. Når pendulet svinget et bestemt stykke mod den løftede impulsarm, vil det ramme denne og føre den et ganske lille stykke længere ud. Herved frigøres hvilehjulets tandspids. Hævehjul og hvilehjul drejer sig derved 60 grader og impulsarmen i den modsatte side bliver løftet et stykke ud til siden, hvorefter hvilehjulets tandspids lægger sig an mod hvilefladen på dennes arm. Den impulsarm der nu blev frigjort, vil under pendulets tilbagesving med sin vægt trykke på pendulstangen, indtil den er i optrent lodret stilling, her vil hævehjulet standse impulsarmen, og pendulet vil svinge over mod den anden impulsarm, hvorefter den netop beskrevne impuls gentages. Det vil heraf forstås, at pendulet altid får den samme impuls, uanset om der er en stor eller en lille kraft, der har løftet impulsarmen, idet det altid vil være vægten af impulsarmene, der bestemmer impulsens størrelse.

     Et smukt tårnur fremstillet af Julius Bertram Larsen, København i 1895 med gang-værk, heltimeslag. Værket blev totalrestaureret i 2006. Værket er skænket til kirken i 1895 af kaffegrosserer :

 ETATSRAAD  AUGUST  GAMEL  &  HUSTRU

    Den trearmede Dennisson sørger for en konstant impuls til pendulet. Værket er opbygget over en såkaldt " flatbed "stø-bejernsramme som bla. andet også kendes fra " Big Ben " i  London . Værket trækker 3 store glasurskiver på ca. 180 cm. i diameter.   

Næste side