Pausesignalet
i Danmarks Radio var et automatisk zylofon-klokkespil.
I 1931 fik den dynamiske - og også egenrådige statsradiofonichef
Kammersanger Emil Holm, den idé at der skulle laves et pausesignal, og han
bestilte tårnsursfabrikant Fridthjof Bertram-Larsen til at lave et
spilleværk, der skulle spille første linie af Det var en lørdag aften.
Almindeligvis sagde alle javel når kammerherren havde talt, men
tårnursfabrikanten syntes, det var en rigtig dårlig idé. Når en
melodistump skal spilles igen og igen, bliver det ulideligt at høre på en
uafsluttet verslinie.
Tårnursfabrikanten kontaktede den daværende organist ved Vangede kirke,
Jens Peter Larsen (senere professor i musik-videnskab). Denne kom straks
til at tænke på den lille melodi i den gamle skånske lovskrift Codex
Runicus - Drømte mig en drøm i nat. Den er fra 1300 tallet og er den ældst
optegnede danske melodi. Men først og fremmest var den kort og en
afsluttet helhed, som ville være meget bedre som pausesignal. Men
tårnursfabrikanten turde ikke gå direkte imod kammersangeren, så han
fabrikerede spilleværket således at det kunne spille både Det var en
lørdag aften og Drømte mig en drøm i nat. Da Emil Holm kom på besøg for at
se hvordan det skred fremad med arbejdet, tog tårnursfabrikanten mod til
sig og viste at den osse kunne spille den anden melodi, og Emil Holm blev
straks begejstret for alternativet.
Det siges, at det var både første og sidste gang Emil Holm lod sig
begejstre for andet end egne ideer.
Pausesignalet blev præsenteret første gang d. 28. august 1931, men er i dag
erstattet af et digitalt signal, desværre.