Christian Ørnholm er født 2.
januar 1857 - død 3.februar 1936.
Udlært som grovsmed og beslog en
hest som svendestykke. Men ingen undgår sin skæbne, og forresten i en
dygtig smed, er der stof til alt muligt. Som smed lærte han at behandle
jern og stål, men det blev ikke ved med at forme sig til hestesko. Den
store by drog ham. Han kom til København og fik tilfældigt arbejde hos en
mekaniker og blev der i 10 år. Denne mekaniker befattede sig en del med
selvregistrerende apparater, og heri fandt han en god hjælper i Ørnholm.
Det første urværk Ørnholm byggede er på Meteorologisk Institut i Bukarest.
Det er et differantiale-ur til en barograf som blev bygget der. I disse år
passede Ørnholm alle instrumenterne på Meteorologisk Institut i København
og rundt om i landet. Det drejede sig bl.a. om selvregistrerende
vandstandsmålere, barografer, termografer, pluviometre,
vindretningsmålere, vindstyrkemålere og solskinsmålere. Herfra til at lave
tidsmålere var jo kun et kort skridt. Ørnholm nåede at fremstille ca. 200
ure til offentlige bygninger, rådhuse, jernbanestationer og en del
herregårde.
Det store
billede af Ørnholms værksted viser et værksted med adskillige drejebænke,
fræse og boremaskiner. Midt i det hele står den gamle mester, ret en type
på en arbejdets mand. Man tager næppe fejl når man siger, at hele denne
virksomhed ikke er blevet til ved at dyrke normalarbejdsdagen. Slid har
det kostet, arbejde tidlig og silde, man kan se, hvor den mand er at
træffe når som helst. Arbejdet var hans kærlighed, og han blev på skansen
til det sidste En af Ørnholm sorger var at han ikke havde en værdig
arvtager til virksomheden.
Kilde: Vensyssel nu og da.
Forfatter: Erik Egebak Jensen
