Julius Bertram Larsen
Født 4.9.1854 - død
1935 ) i Køge søn af tårnursfabrikant Johannes Bertram Larsen og
Juliane Amalie Thygesen. Uddannedes hos faderen i Køge, blev
urmagersvend 1872, efter faderens død 1877 bestyrede han forretningen for
sin moder til han 1880 overtog den og flyttede den til København. Hans mål
blev nu at uddanne sig i den kunst at bygge tårnure, selv i meget store
dimensioner, og sangværker ( klokkespil ) samt at konstruere og restaurere
gamle kunsture, både store og små. Mange kunstfærdige gamle ure gik i
deres forfald og undergang i møde, fordi ingen havde tilstrækkelig
interesse for dem. Det var Larsens forsæt at råde bod herpå.
Med
støtte fra forskellige fonde og legater og fra private velyndere, bl.a.
brygger
J.C.Jacobsen, foretog han flere udenlandsrejser, for at dygtiggøre
sig, og han mødte under sit arbejde megen tillid og forståelse, ikke
mindst hos kunstnere. Af hans talrige arbejder fandt adskillige vej til
udlandet, hvor de vandt anerkendelse på de store verdensudstillinger, og
skaffede ham flere 1 klasses medaljer, sidst på verdensudstillingen i
Chicago.
Af de betydeligste uranlæg Larsen i årenes løb har udført,
kan fremhæves sangværket på
Frederiksborg Slot, tårnure til Århus Domkirke, Sct. Knuds Kirke Odense,
Holmens Kirke, Vor
Frue kirke i
København,
Jesuskirken i
Valby
foruden flere slotte og herregårde, Kæmpeuret i Frelser Kirke, Klokkespillet på Ledreborg. For tiden ( 1922 ) har
han under arbejde planetariet i Rundetårn
og det
astronomiske ur i Lund Domkirke.
Larsen
er på sit område en kunstner, der er fuldt fortrolig med de gamles
kunstfærdighed og arbejder i deres ånd. Med en enestående dygtighed
forener han en lykkelig kærlighed til sit smukke og sjældne håndværk, og de
resultater, han har nået, til dels bistået af interesserede kunstnere og
videnskabsmænd, navnlig blandt arkitekter, musikere og astronomer, har
vundet fortjent anerkendelse både herhjemme og i udlandet, Hvor talrige
vidnesbyrd foreligger.
s.jpg)
s.jpg)
